Stalking

Hvert år oplever et stigende antal danskere at blive overvåget og forfulgt af en anden person. Gennem den senere tid er der kommet øget fokus på fænomenet. Fænomenet kaldes i daglig tale for stalking. Stud.Jur. har kigget nærmere på stalking og har i den forbindelse blandt andet interviewet Lise Linn Larsen, som er formand for Dansk Anti-Stalking Forening.

”Find ham lige på Facebook, så vi kan se nogle billeder” – Den sætning har en del af os efterhånden sagt, og med stor sandsynlighed i en sammenhæng om en venindes nye flirt, en ny kærestes ekskæreste eller en helt tredje, hvis billeder og liv, vi gerne vil snage lidt i.

Vi sidder anonymt bag skærmen og klikker ind på den ene profil efter den anden, og ser billeder af folk, som vi i realiteten ikke kender. Det er en type stalking alle unge kan nikke genkendende til: Facebook-stalking.

Emnet stalking er brandvarmt i medierne lige nu. Du kan tænde for TV3 og lade dig underholde af programmet ”Forfulgt”, som handler om mennesker der bliver stalket. Du kan blive testet på Alt for Damernes hjemmeside om du bliver stalket, og du kan i andre dameblade læse dig til, hvordan du stopper en stalker.

På grund af mediernes fremstilling får mange et forvrænget billede af, hvad stalking er, og hvad det kan gøre ved et menneske. Vi ser det som et populistisk emne, og tænker ikke på alvoren i det.

Stalking startede en form for ekstrem idoldyrkelse af kendte mennesker, og når man ikke har prøvet det på egen krop, kan det være svært at sætte sig ind i de konsekvenser, som stalking kan have.

Lise Linn Larsen, der startede ”Dansk Anti-stalking forening”, oplevede i 2007 at blive stalket. Da hun slog op med sin kæreste begyndte han at sende utallige blomster, SMS’er, breve og mails.

Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldigt og harmløst, men set i en sammenhæng, kan aktiviteterne opleves som indtrængning og forstyrrelse af et andet menneskes liv. Det er netop dette, som i dag definerer stalking.

Lise oplevede, at det foregik i en romantisk tone i starten, men siden udviklede forløbet sig til at være ondsindet og truende. Ekskæresten fik tilhold, men det bevirkede blot, at det hele eskalerede.

Lises ekskæreste overfaldt hende i hendes eget hjem, og han tog kvælertag på hende. Da Lise meldte det til politiet spurgte de, om der var blod, og da der ikke var andet end blå mærker, bad de hende om at møde op i åbningstiden den kommende mandag. Hændelsen var med til at gøre Lise utrolig frustreret: ”Hele forløbet gjorde, at min selvforståelse skred – jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg måtte til sidst forlade mit hjem, og gå under jorden i 9 måneder”. Lise kom først ud af stalkingen, da hendes ekskæreste begik selvmord. ”Det var utrolig tragisk, han skulle have haft hjælp”, siger Lise.

Efter Lises oplevelser, gik det op for hende, at stalking var et stort problem, og at der ikke var mange, som forstod hende. ”Jeg følte mig ensom, frygtelig ensom. Alle de steder, som jeg henvendte mig, var der ingen der forstod, hvad jeg talte om. Derfor begyndte jeg at vende det indad”, fortæller Lise. Hun besluttede derfor at skrive en bog om stalking, og i 2010 stiftede hun Dansk Anti-Stalking forening, med det formål at forbedre vilkårene for udsatte – både juridisk og politisk. I dag er der 12 frivillige i foreningen, heriblandt jurastuderende, og de tilbyder blandt andet telefonisk rådgivning.

Da Lise startede Dansk Anti-Stalking forening skulle der meget til, før der kunne iværksættes handlinger over for en stalker. Ikke engang et kvælertag i Lises tilfælde kunne få politiet til at rykke ud.

Derfor var det også tiltrængt, da der for få år siden blev vedtaget lov nr. 112 af 03/02/2012, mere mundret kaldet ”Lov om tilhold”.

Daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte i forbindelse med loven:

”Stalking er for den enkelte en meget ubehagelig oplevelse. Jeg er derfor meget optaget af, hvordan vi styrker indsatsen for at beskytte ofre for chikane og forfølgelse. Det gælder ikke mindst i forhold til de personer, som oplever systematisk og vedvarende forfølgelse(…)”

Med den nye lov blev der åbnet op for, at der skulle gives tilhold langt hurtigere end hidtil. Tilhold er den foranstaltning, som skal beskytte forurettede mod fremtidig kontakt med en person, som har krænket dennes fred.

En ting er hensigten, men fungerer loven i realiteten?

Det mener Lise Linn Larsen ikke, for efter hendes mening er der ikke givet nok tilhold. 1 år og 9 måneder efter loven trådte i kraft er der kun blevet givet 566 tilhold, og Lise fortæller endvidere, at der har været 1805 afgørelser fordelt på 260 personer. Lise mener derfor ikke, at loven lever op til forventningerne. ”Loven er som sådan god nok, men den udnyttes ikke fuldt ud. Loven tolkes på en anden måde end tiltænkt”, siger Lise.

Der er således stadig et stykke vej, før vi kan komme stalking til livs. Loven skal fortolkes og bruges rigtigt, men der er desværre et stykke vej endnu. Vi kan starte med at ændre vores opfattelse af, hvad stalking egentlig er. Det er langt mere end at kigge på andres Facebook profiler, og det foregår ikke kun på tv. Stalking er et voksende problem, og det er ikke noget vi blot kan slukke for.