Force Majeur: Er evighedsstofferne en evig udfordringen?

Skrevet af Sine Madsen

Lige siden man for mere end 70 år siden tilfældigt opdagede, at evighedskemikaliet PFAS havde en fantastisk evne til at holde vand, fedt og snavs ude, har det været brugt i en masse produkter lige fra stegepander til tandtråd. Det betyder, at PFAS findes overalt på kloden. Fund af PFAS-stoffer i en række fødevarer har på det seneste fyldt i danske medier, da flere af stofferne forbindes med helbredsrisici. Men hvad er PFAS?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er PFAS en stor gruppe af kemiske fluor-stoffer. Fælles for dem er, at de er svære at nedbryde og derfor er til stede meget længe i miljøet omkring os. PFAS-stofferne bliver derfor også omtalt som ”evighedsstoffer”. De ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark, og det har skabt en bekymring for, hvordan PFAS kan påvirke helbredet på lang sigt. Blandt andet har man fundet, at der er statistisk sammenhæng mellem udsættelse for PFAS, og færre antal antistoffer i blodet efter vaccination hos børn og hos voksne en øget risiko for nyrekræft.

Historien bag brugen af PFAS starter i begyndelsen af 1950’erne. PFAS-stofferne har været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning. Fra 2011 blev det forbudt at bruge brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen. Fra 2020 blev det også forbudt at tilsætte stofferne til madindpakning, men forskellige PFAS-forbindelser anvendes stadig i en lang række produkter.

Som udgangspunkt er alle udsat for PFAS-stofferne men i et begrænset omfang. Dog har nogen mennesker været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger. Det har der været flere eksempler på, hvor man blandt andet i 2021 fandt et højt niveau af PFAS i kød fra kvæg, som havde græsset på området nær en brandskole i Korsør. Indholdet af PFAS-stoffer i kødet var så højt, at det overskred grænseværdien 176 gange.

Derudover har man også fundet ud af, at forurening med PFAS-stoffer er langt mere udbredt i grundvandet end tidligere beskrevet. Alligevel er der stort set ikke blevet sat gang i at oprense de voldsomste forureninger. 104 steder i Danmark har regionerne målt over 100 gange så meget PFAS i grundvandet som grænseværdien, men kun ved én ud af de 104 største PFAS-forureninger er det forurenede grundvand ved at blive renset.

Myndigheders ansvar ved PFAS-forurening

En af problematikkerne der opstår, når PFAS-forurening bliver opdaget er spørgsmålet om, hvem der har ansvar for det. Sundhedsstyrelsen deler ansvaret for at håndtere forurening med PFAS med flere myndigheder blandt andet Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommunerne og regionerne har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS-stoffer samt for at opspore forureningskilden. Det er også regionerne, der er ansvarlige for at finde ud af, hvad der skal ske med de fleste af de 104 største PFAS-forureninger, og dermed vil det også være regionerne, der skulle betale for en eventuel oprensning.

Den næste problematik, er hvem der så skal betale for oprensning af PFAS-forureningen. Mads Duedahl, der er formand for Danske Regioners miljøudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland (V) har udtalt, at ”vi kommer også til at gøre det på et tidspunkt, men det er meget omkostningsfuldt, fordi der ikke er særlig god teknologi og viden om, hvordan man renser op for PFAS”. Til det har Bjarne Strobel, der er grundvandsforsker og lektor i miljøkemi på Københavns Universitet svaret, at ”det [kan] godt være, at nogle af metoderne ikke er 100 procent effektive, men du vil stadigvæk få fjernet en stor del af forureningen ved at gå i gang tidligt. Hvis man ikke begynder at gøre noget ved det, så spreder det sig til at fylde større og større område”.

Danske Vandværker er også kritiske overfor regionerne og forstår ikke, at de ikke er kommet i gang med at rense de voldsomste forureninger op. De påpeger også, at det er en trussel for drikkevandet på sigt. Men Danske Regioner holder fast i, at man ikke kan se på situationen så simpelt, fordi det godt kan være, at der er en høj koncentration af PFAS på en grund, men at det måske ligger indkapslet og ikke kommer videre derfra. Derfor mener Danske Regioner, at man kan lade det ligge, indtil man får ressourcerne til at oprense det. Danske Regioner begrunder det også med, at de skal forholde sig til andre typer af forureninger som for eksempel opløsningsmidler, pesticider og olieforureninger, og at de bliver nødt til at prioritere inden for deres økonomisk ramme.

Nuværende EU-lovgivning

Danmark har i samarbejde med en række andre EU-lande, fremsat et omfattende forslag til Det Europæiske Kemikalieagentur (”ECHA”) omkring regulering af PFAS gennem EU’s kemikalieforordning (”REACH”). Visse PFAS-stoffer er allerede reguleret i EU’s kemikalieforordninger REACH og POP, der begrænser de regulerede stoffers markedsføring og anvendelse.

REACH (EC 1907/2006) er EU’s forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. For at overholde forordningen skal virksomheder fastlægge og håndtere risiciene ved de stoffer, de fremstiller og markedsfører i EU. Hvis risiciene ikke kan håndteres, kan myndighederne begrænse brugen af stoffer på forskellige måder.

POP (2019/1021) er EU’s forordning til regulering af miljøgifte, de såkaldte POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants). Forordningen indebærer forbud mod eller strenge begrænsninger for fremstilling, markedsføring og anvendelse af POP-stoffer, og sikrer, at beholdninger af POP-stoffer, der er underkastet begrænsninger, forvaltes sikkert og bortskaffes korrekt.

Dog er der i lyset af de seneste omfattende fund af PFAS i miljøet, herunder i dyr og fødevarer, bred enighed om, at den nuværende regulering af utilstrækkelig. Udover at PFAS-stofferne er svære at nedbryde, er begrænsningen af reguleringen til enkelte PFAS-stoffer et problem, fordi det gør det muligt at substituere forbudte stoffer med andre, fortsat tilladte eller endnu ikke udviklede PFAS-stoffer. Derfor har Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge den 13. januar 2023 indgivet et omfattende forslag til ECHA om anvendelsesbegrænsning af PFAS, der blev offentliggjort af ECHA den 7. februar 2023.

Forslag til anvendelsesbegrænsning af PFAS

Forslaget indebærer, at så mange produkter som muligt skal være fri for PFAS, så udledningen til miljøet bremses, og begrænser fremstilling og mere en 10.000 PFAS-stoffer. Forslaget sondrer mellem PFAS som selvstændigt stof, der underlægges fuldstændigt forbud, og PFAS, der indgår som element i andre stoffer, blandinger eller genstande, og som underlægges koncentrationsbegrænsninger. Hvor hurtigt forbuddet og begrænsningerne kan implementeres, afhænger dog af tilgængeligheden af alternative kemiske stoffer, som kan erstatte brugen af PFAS.

Hvis der allerede findes tilgængelige alternativer, skal virksomhederne tilpasse deres produktion til brug af alternativerne inden for en overgangsperiode på 18 måneder. Skal alternativer først udvikles, vil overgangsperioden kunne forlænges til op til 13,5 år fra reguleringens ikrafttræden. Overgangsperioden kan også variere afhængig af tilgængeligheden og funktionaliteten af PFAS-alternativerne. Det påhviler virksomhederne selv løbende at dokumentere, at alternativer ikke er tilgængelige.

Visse produkter er helt undtaget reguleringen. Det drejer sig blandt andet om medicinske produkter til dyr og mennesker samt visse pesticider og biocidholdige produkter, der bruges til at beskytte mennesker, dyr og genstande mod uønskede organismer. Disse undtagelser skal ses i lyset af reguleringen af disse produkter i anden EU-lovgivning.

Begrænsningerne i anvendelsen af PFAS foreslås implementeret i regi af REACH-forordningen med de forpligtelser for virksomhederne til blandt andet registrering, dokumentation, implementering af risikohåndteringsforanstaltninger og oplysning, der følger af det.

Forslaget har betydning for alle virksomheder, der anvender PFAS, uanset om det er i industriprocesser eller forbrugerprodukter. Reguleringen gælder også for både producenter, importører og under omstændighederne også downstream-brugere, det vil sige virksomheder, der håndterer kemikalier i forbindelse med industriel eller erhvervsmæssige aktiviteter. Ansvaret for producenter gælder, uanset om fremstillingen sker til eget brug eller til levering til andre, herunder eksport ud af EU.

Drikkevandsbekendtgørelsen

På nationalt plan har miljøminister Magnus Heunicke (S) oplyst i en pressemeddelelse, at vandværker fremover skal teste for flere af de uønskede PFAS-stoffer i hele Danmark. Som det er nu, bliver vandet tjekket for 12 af de skadelige stoffer under PFAS-gruppen, men med den nye drikkevandsbekendtgørelse er det blevet udvidet til 22 stoffer. Det udvidede tjek af drikkevandet ville alligevel være blevet et krav som følge af den nye EU-lovgivning, der forventes at træde i kraft i 2026, men bliver altså indført tidligere i Danmark. Drikkevandsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 22. maj 2023.