Kend din medstuderende

 

SKYSKRABER 

 

Skrevet af Zacharias Grassmé Taj 

 

Det er en kold og vindblæst onsdag aften. Lettere ængstelig parkerer jeg min cykel og begiver mig ind i et kulsort Østre Anlæg. Her er det eneste lys det, der kommer fra døren ned til en underjordisk bunker. Idet jeg går tættere på bunkeren og så småt kan fornemme forstærkerens skratten, ved jeg, at jeg er gået rigtigt. Det første, der møder mig, er følelsen af cigaretrøg, der svier i øjnene i den ikke specielt udsugningsvenlige bunker, men før jeg ved af det, står jeg midt i et cirkulært underjordisk øvelokale. Gulvtæppet har en pænt afdanket flaskegrøn farve, og en cognac-brun lædersofa står krøllet henne i siden, mens hjemmerullede cigaretter og Bali Shag-pakker flyder på sofabordet foran den. Lokalet er lyst op i en fræk kombination af hvidt og blåt-lysende lyskæder, og langs hele væggen pryder sortmalede masker lokalets udsmykning. I en skøn forening af skæg, sorte skinny jeans, spidse chelseaboots og striktrøjer hilser Carl, Lasse, HC og Theis pænt på mig, imens de fumler med at få gjort udstyret klar til dagens øver. Til sammen udgør de det alternative rockband, Skyskraber, og paradoksalt nok er det her under jorden, hvor ikke engang det livsnødvendige 4G-netværk kan trænge ind, at de cirka en gang om ugen mødes for at spille deres egen musik. Hårdtslående rock, der med en melodisk tilgang formår at kombinere det tunge og grove rockfundament med fine klokker og lyse vokaler, som giver en kærkommen kontrastiv skrøbelighed og danner en sfærisk og drømmende lyd.

 

Jeg er blevet inviteret af bandets trommeslager, Theis Bigandt, til at komme og overvære ham og resten af Skyskraber finpudse formen inden forårets kommende koncerter. Udover at være trommeslager, er Theis jurastuderende på tredje år, studentermedhjælper i Fødevare-ministeriet og i fuld gang med at skrive sit bachelorprojekt. Med sine 24 år, er han ved at være en erfaren trommeslager. Passionen startede en nytårsdag i midten af folkeskolen, da Theis’ forældre traf en yderst risikabel beslutning om at give deres dreng et trommesæt i fødselsdagsgave. Måske et scenarie de færreste forældre ville foretrække 1. januar, men ikke desto mindre var det bedre end Theis’ konstante trommen i borde, og hvad der ellers lige var tilgængeligt. Herfra tog det fart. Den private trommeundervisning gik hurtigt over i øvetimer med diverse bands, og pludselig stod han som universitetsstuderende, og skulle samtidig føre projekt Skyskraber ud i livet.

Der går ikke længe, før drengenes udstyr er sat op, og Theis taktfast tæller ind. Den særprægede Skyskraber-lyd fylder det lille øvelokale for fuld volumen, og jeg forsøger lettere akavet at navigere mig rundt mellem diverse forstærkere og forlængerledninger, imens jeg forsøger at opfylde den noget uvante rolle som fotograf. Fuldstændigt upåvirkede af min kluntede tilstedeværelse, spiller drengene ufortrødent og cool videre. Det er tydeligt, at denne underjordiske bunker er deres sted. Deres frirum. Her skal der ikke tænkes, men bare gøres. I de små naturlige pauser mellem numrene er jargonen kæk, hurtig og latterligt indforstået. De kender hinanden, og de ved præcis hvordan der skal reageres, når den ene smider en bold i luften.

 

 

 

Kontrasten er total, da de krøllede lyskæder og det lille øvelokale dagen efter er skiftet ud med krystallysekroner og den store læsesal på Bisp. Jeg er taget ind for at drikke en kop kaffe med Theis, og tage en snak om passion, drømme og om det at kunne forene disse med livet som jurastuderende.

For mange er den krævende universitetstid det tidspunkt i livet, hvor man vælger fritidsinteresser og sideprojekter fra, men for Theis handler det frem for alt om planlægning. Og med fast undervisning og faste arbejdstider planlægges musikken rundt om det.

”Vi mødes typisk ved en 19-tiden en eller to gange om ugen. Efter en hel dag med læsning eller arbejde er man typisk også ved at være ret bombet i hovedet, og så er det meget kærkomment med et lille afbræk og komme ud og lave noget helt andet. Det er lidt i stedet for at sidde derhjemme og se en masse dårlig fjernsyn, som man alligevel ikke rigtig kan bruge til noget. Så hellere komme ud og lave noget, man synes er sjovt. ”

 

Men selv om det skal være sjovt, pointerer Theis også, at der i bandet er en forpligtigelse over for hinanden. Det handler om at tage ansvar og engagere sig i projektet. ”På den måde lærer man at indgå i et socialt fællesskab på en helt grundlæggende måde. Man lærer at lytte til hinandens ideer og gå på kompromis, men samtidig er det også bare fedt at være kreativ og sammen om at skabe noget.”

 

Til det opfølgende spørgsmål omkring hvorvidt han føler, at musikken er med til at gøre ham til en bedre studerende, er Theis skeptisk.

 ”Det er måske lidt firkantet sagt, om musikken gør mig til en bedre studerende, men jeg tror at jeg bliver et mere helt menneske af det. Og jeg tror også, at hele mennesker bliver bedre for arbejdsmarkedet senere hen. Man bliver en bedre jurist, når man kan forstå, ikke bare hvordan en lille snæver juraverden fungerer, men også hvordan andre mennesker tænker, og forstå hvordan folk ser én. Det tror jeg, at man bliver klogere af, og det tror jeg også i sidste ende vil gøre en dygtigere, til det man laver.”

 

I efteråret 2014 udgav Skyskraber sin første miniudgivelse, og planen er at komme med en ny EP i løbet af sommeren. Men for kvartetten gælder det dog først og fremmest om at komme ud og få spillet nogle koncerter i løbet af foråret. Selv om det ofte kan være nede i den underjordiske bunker, at magien opstår, understreger Theis, at målet også er at drive projektet videre end det.

 

”Vi vil godt have musikken ud til folk. Folk skal lytte til det, og vi vil selvfølgelig også gerne have noget anerkendelse, for det vi laver. Vi synes jo selv, at det er skide godt, så vi håber også, at andre synes det er godt. Derfor er det også noget med at komme ud og spille koncerter og se og mærke folks reaktioner. En drengedrøm, der nok er for enhver rockmusiker, er selvfølgelig at kunne spille en koncert på Roskilde Festival. Der er enormt meget prestige i at spille på Roskilde, og det ville være en kæmpe anerkendelse, men også det at kunne komme ud og spille udenlands, ville være en kæmpe oplevelse.”

 

Konflikten opstår dog, når drømmen om musikken støder sammen med drømmen om jura.

 

 

 

”Selvfølgelig har det været inde over mine overvejelser, om man på et tidspunkt skulle droppe musikken og fokusere på juraen. For når man kommer ud i juraens verden, kan man ikke bare sige ”jeg kommer lige 20-25 timer om ugen”; der er det sgu et fuldtidsjob. Spørgsmålet er så i hvilken grad, man behøver at lægge musikken på hylden? For jeg elsker musikken, og jeg vil gerne have den så meget i mit liv, som jeg kan. Men altså, indtil nu har jeg hele tiden kunnet finde tiden og givet mig selv tiden til det. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det er om fem år, det kommer fx også an på familieliv og alt muligt andet. Men lige nu spiller jeg musik, fordi jeg synes, at det er super fedt, og det bliver jeg ved med så længe, jeg har mulighed for det. ”

 

For mange bliver passionen lagt på hylden i forbindelse med studiestart. Særligt hyppigt er valget begrundet med manglende tid og et ”uundgåeligt” fremtidigt fravalg. For Theis er dét dog intet argument for ikke at forsøge at forfølge begge drømme.

 

”Jeg læste et portræt af Morten Messerschmidt i denne måneds Stud.Jur., hvor hans holdning til det om man havde tid, til at gøre alle de ting man gerne ville, og om man skulle kaste sig ud i det, lidt bare var, ”fuck det, selvfølgelig har du tid til det”. Man skal sgu bare gøre det. Så kan det godt være, at man bliver lidt presset engang imellem, men hvis man vægter og prioritere det nok, så skal man nok også få tid til det. Det handler om bare at kaste sig ud i det engang imellem. Med hensyn til det med at det på et eller andet tidspunkt stopper, jamen alt her i livet stopper på et tidspunkt. Man skal også dø en dag, det er heller ikke en undskyldning for ikke at leve livet. Livet bliver kun fattigere, hvis man afholder sig selv fra at gøre de ting man selv har lyst til.”

 

 

Hvis man har lyst til at høre Skyskrabers miniudgivelse, er det muligt  http://soundcloud.com/skyskraber