Verdens ældste erhverv får moderne rettigheder

Verdens ældste erhverv får moderne rettigheder

Af Yousif F. N. Al-Saif

Historien – jura og prostitution

Prostitution har igennem hele menneskehedens historie været et omdiskuteret emne. Mennesket har siden Hammurabis Lov forsøgt at regulere adgangen til at sælge sex. Den lovmæssige regulering har igennem historien været styret af hensynet til at værne om den konventionelle kønsmoral, at forhindre kønssygdomme, at beskytte udsatte grupper mod udnyttelse og moralsk forfald.

I middelalderen indførtes en langt række love og forordninger, der skulle gøre det nemmere for almindelige mennesker at skelne prostituerede fra ærbare kvinder. Eksempelvis forordningen af 1496, hvor det blev påbudt prostituerede i Malmø at bo i bestemte kvarterer af byen og bære en rød og sort hue; dette gjaldt med al sandsynlighed for hele Danmark. Med indførelsen af Danske Lov 6-22-5 samt Danske Lov 6-13-30 forsøgte man desuden at begrænse prostitution ved at forbyde bordelvirksomhed samt gøre det svært for kvinderne at prostituere sig.

Disse bestemmelser fra middelalderen har paralleller den dag i dag i eksempelvis Straffelovens § 233. Desuden er prostitution fortsat ikke et lovligt erhverv, hvilket gør det svært for prostituerede at danne fagbevægelser samt søge beskyttelse og rettigheder efter almindelige retsregler på det arbejdsretlige område.

Nyt liv i en ældgammel debat

Den spanske dommer Juan Augustín Maragall chokerede Spanien og verden, da han afsagde dom i en sag om prostitueredes ret til at arbejde i henhold til et kontraktgrundlag og have samme ret til sociale goder som andre spanske arbejdere. Dommen satte gang i den årtusinde gamle debat: Skal prostituerede have samme rettigheder og beskyttes af de samme love som andre arbejdere? Eller skal samfundet som helhed vise sin misbilligelse ved at fratage denne gruppe de rettigheder, som andre i samfundet ellers ville have ret til?

Prostitution i tal

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) foretog i 2010-2011 en opgørelse, der viste, at der i Danmark minimum er 3200 sex-arbejdere. Styrelsens tal viste, at 1600 personer arbejdede på såkaldte massageklinikker, og omkring 600 udenlandske personer arbejder som prostituerede på gaderne. Desuden arbejder 900 personer som escortprostituerede. Rigspolitiet har ligeledes foretaget opgørelser fra 2009, hvoraf det fremgår, at der er 466 bordeller i Danmark. Bordellerne er mest udbredt i København, hvor den største koncentration ligger. Bornholm er eneste politikreds i Danmark uden bordeller.

Jura, normer og etik omkring prostitution

Juraen omkring prostitution er et omdiskuteret emne, og retsreglerne og normerne varierer enormt fra land til land, kultur til kultur og religion til religion. Eksempelvis er prostitution strafbelagt med dødsstraffen i Burma. Hos de lande vi ofte sammenligner os med, Sverige og Norge, er det forbudt at købe sex, og det er kunderne, der straffes. I Holland, der er kendt for sit “Red Light District”, har man indført en langt mere liberal lovgivning. Den hollandske model tilsigter en langt mere ordnet og mindre skadelig branche. Lovgivningen tillader eksempelvis de prostituerede at danne en organiseret fagbevægelse.

I Danmark er det lovligt både at købe og sælge sex. Dog er prostitution ikke et lovligt erhverv, hvorfor de prostituerede ikke er omfattet af de love og overenskomster, der ellers gælder på arbejdsmarkedet. Det betyder, at de prostituerede ikke nyder samme beskyttelse efter arbejdsmarkedets love. Desuden gælder Straffelovens § 233, der forbyder rufferi.

Af ældre bestemmelser kan nævnes Straffelovens § 199, der gav politiet mulighed for at pålægge en person at søge et lovligt erhverv. En person kunne straffes, såfremt et sådant pålæg ikke blev fulgt. Straffelovens § 199 medførte, at prostituerede var tilbageholdende med at fortælle om deres erhverv til myndighederne, hvilket gjorde det svært at yde en social indsats.

Straffelovens § 199 blev afskaffet den 1. juli 1999, men dette har ikke betydet, at prostitution anerkendes som et lovligt erhverv, og det er fortsat et socialpolitisk mål at bekæmpe prostitution.

Straffeloven § 233 strafbelægger handlinger, der går ud på at opfordre eller indbyde til utugt eller stille usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. Bestemmelsen var tiltænkt gadeprostitution, men den har længe ikke været anvendt i praksis.

En menneskelig og juridisk debat

Der har været gentagne forsøg på med lov at forbyde, forhindre og formene prostituerede retten til at sælge sex. Moralske, religiøse og sociale hensyn anføres ofte i forbindelse med ønsket om et lovforbud mod prostitution. Der er dog et juridisk problem i nærværende diskussion: Kan man juridisk effektivt forhindre prostitution? Bliver retten ikke udhulet og latterliggjort, hvis der indføres love, der ikke efterkommes eller direkte ignoreres, som lovene mod prostitution har været igennem tiden? Bør retten ikke gælde alle, der arbejder eller udelukkende finde anvendelse på dem, der har “lovlige erhverv”? Den spanske dommer Juan Augustín Maragall har skudt den antikke juridiske debat i gang igen: Skal verdens ældste erhverv have moderne rettigheder?