Portræt af Skatteministeriet – når politik og jura mødes

Når vi taler om Skatteministeriet, er de fleste måske ikke helt skarpe på, hvad det egentlig er for en størrelse. De fleste kender Skatteministeriets styrelser SKAT og Skatteankestyrelsen, men Skatteministeriet rummer også departementet, hvor al skattelovgivning bliver til. Har du interesse for politik og lovgivning, så læs med og bliv klogere på, hvad man laver som jurist et sted, hvor politik og jura går op i en højere enhed.

 Af Michala Stampe

Under Skatteministeriet er der tre selvstændige myndigheder, som Skatteministeriet har tilsynsforpligtelse over for. Det er SKAT, Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden. Derudover er der departementet, som er en del af Skatteministeriet, men som ofte er det, man refererer til, når man taler om Skatteministeriet. De, der sidder i departementet, er blandt andet ansvarlige for at rådgive skatteministeren og for at udmønte regeringens skattepolitik. Skatteministeriets departementergrundlæggende todelt. Der er dels en lovgivningsdel og dels en styringsdel, hvor fokus er på økonomi og de underliggende myndigheder.

I departementet arbejder Stine Kvist Kristiansen og Christina Faurby Birck, som begge er uddannede jurister. Stine er chefkonsulent i Implementeringscenter for Ejendomsvurderingen også kaldet ICE, som er en afdeling i Skatteministerietsdepartement. I afdelingen står de for at lave set-uppet omkring det nye ejendomsvurderingssystem herunder at udarbejde forslag til ny vurderingslov. Christina Faurby Birck er souschef i Proces og Administration, som er et klassisk proceskontor, hvor de sidder med skatteprocessen. Her skaber de hjemmel til, at de underliggende styrelser har et grundlag at agere forvaltningsmyndighed ud fra. Jeg har taget en snak med Stine og Christina for at blive klogere på, hvad man laver i Skatteministeriets departement.

Hvilke opgaver varetages i Skatteministeriets departement?

Christina: ”Noget, som vi typisk laver i lovgivningskontoret, er lovforslag. Når der kommer spørgsmål fra Folketinget til ministeren, så laver vi udkast til, hvad han skal svare. De fakta, vi lægger til grund, skal herefter have den politiske drejning, så de passer ind i ministerens politik – men uden at gå på kompromis med fakta og vores faglighed.

Når ministeren kaldes i samråd, så laver vi talepapirerne, som han får med i samrådet. Vi foretager en afdækning af, hvad vi regner med, at de andre politikere vil spørge om, og hvad svarene skal være på det. Det bunder i faglighed kombineret med politisk forståelse, og det bunder i noget faktuelt. Hvad er det juridisk rigtige at svare, hvad er det økonomisk rigtige at svare, og så vinkler vi det politisk.

Er der politiske forhandlinger, så laver vi de politiske oplæg hertil. Hvor ønsker ministeren politisk at lande? Hvordan får vi det derhen? Det kan være dagsordner til politiske sonderinger. Hvordan kan man gribe den her forhandling an?

Så er der selvfølgelig § 20 spørgsmål fra Folketinget, som vi også bruger en del tid på. Så er der borgerhenvendelser, når en borger spørger, om man ikke bør ændre reglerne på et givent område.

Derudover så er der alt det internationale arbejde, hvor man rejser til Bruxelles og finder ud af, hvordan direktiverne skal se ud. Det er der mange i huset, som sidder og laver. Der er mange, der eksempelvis forhandler dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. Man agerer i et krydsfelt mellem jura og politik.

Alt dette er arbejdsopgaver på tværs af kontorer. Alle i min afdeling, Lovgivning og Økonomi, er specialiseret sådan, at vi har et fagområde, og inden for hvert fagområde, så laver man alle de her ting.”

Stine: ”Som jurist er en stor del af arbejdet i departementet forbundet med at udarbejde lovforslag. Når der foreligger en politisk aftale, så skal den udmøntes ved et lovforslag, som vi udarbejder udkast til. Vi sætter med andre ord aftalen på paragrafform. Det fylder rigtigt meget. Da vi jo rådgiver ministeren, så vil der typisk parallelt hermed være masser af ministerbetjening. Derudover så understøtter vi aftaleindgåelsesprocessen i forbindelse med, at der skal indgås en politisk aftale. Derudover er der borgerbreve, hvor folk skriver til ministeren. Der er også en del pressehåndtering i ministeriet, hvor fagkontorerne understøtter pressekontoret, så det er korrekte oplysninger, der kommer ud.”

Hvordan spiller henholdsvis jura og politik ind i de arbejdsopgaver, I varetager?

Christina: ”Man skal kunne aflæse regeringens politik og så lægge den politiske vinkling ned over de arbejdsopgaver, man har. Et fagligt korrekt svar er ikke nok – det skal have en politisk vinkel.”

Stine: ”Det er to helt centrale ting i det daglige arbejde. Der er meget ministerbetjening og folketingsbetjening, og der er rigtig meget jura i det. De politiske beslutninger, der er truffet skal nedfældes i paragrafform. Så ja, politik og jura spiller helt tæt sammen. I implementeringscenteret, hvor jeg sidder, der spiller jura også ind ift. udviklingen af et nyt IT-system. Der er både forvaltningsret, persondataret mv., og der er berøringsflader med flere forskellige former for jura.”

Kan det være svært at balancere de politiske ønsker i forhold til det juridiske arbejde?

Christina: ”For mig nej. Men jeg tror, at det er en udfordring for mange. At have politisk tæft,er jo ikke noget man kan studere, man skal have den politiske næse og grundlæggende være interesseret i politik. Man kan eksempelvis i forbindelse med et regeringsskifte læse regeringsgrundlaget og se, hvor vil de hen, læse de politiske udspil, hvem er ministeren, hvad står han for, hvordan har han udtalt sig inden sin tiltræden som minister osv. Man skal sætte sig ind i det tankegods, som ministeren har. Det er man nødt til at gøre for at kunne levere et godt stykke arbejde. Der er ingen skabelon for, hvordan man gør det. Man skal ikke kun have interesse for jura, man skal også have interesse for politik.”

Hvad var baggrunden for, at I begyndte at arbejde i Skatteministeriet?

Stine: ”Jeg søgte til Skatteministeriet, fordi det var et spændende ressortministerium. Det er det ministerium, der står for finansieringen af velfærdsstaten, og man er med til at skabe fundamentet for dette og dermed med til at gøre en forskel. Det er et helt centralt politisk område – og så er det et af de mest lovgivningstunge ministerier.”

Christina: ”Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde i et departement, og at jeg gerne ville arbejde med politik. Skatteministeriet var det første sted jeg søgte, og så fik jeg det. Jeg tænkte ligesom de fleste andre, at ”nåh men her er jeg 2-4 år, og så er jeg videre i teksten”, men jeg er her altså stadig! Jeg har flyttet mig indenfor ministeriet – og jeg har aldrig kedet mig. Jeg kan hele tiden finde nye udfordringer. Når man arbejder i en politisk verden, er den hele tiden foranderlig. Det er den samme type opgave, men vinklen er en anden.”

Hvorfor skal man som nyuddannet jurist søge ind hos jer?

Stine: ”Det skal man, hvis man rigtig gerne vil arbejde med lovgivning. Skatteministeriet er et af de ministerier, hvor man får bedst mulighed herfor. Og så skal man søge herind, hvis man gerne vil arbejde i krydsfeltet mellem politik og jura. Man kommer tæt på det politiske miljø, og man skal have lyst til at gøre en forskel, fordi vores arbejde har stor betydning for alle mennesker i Danmark”.

Christina: ”Det skal man, fordi man får lov til at være med til at påvirke tingene og har indflydelse på slagets gang. Man blander politik og jura – det er dét, som gør det sjovt at arbejde her.”