Michael Juul Eriksen

Partner Michael Juul Eriksen, som leder ca. 20 forsvarsadvokater på tre forskellige advokatkontorer i landet, er en travl mand. Stud.Jur. mødte ham på københavnerkontoret ved middagstid, hvor han kom direkte fra byretten, og styrtede efterfølgende af sted til dagens to sidste retssager. Han er sjældent på kontoret, og bruger i stedet sin tid som den stjerne procedør han er i retten. Med en meget pakket kalender, bestående af store så vel som små sager, er det på sin plads, at Michael Juul Eriksen har to advokatfuldmægtige til at hjælpe sig.

Sagerne er krævende og klienterne ligeså. For det at kunne have Nicklas Bendtner, Susan K, Leon Andreasen og Camilla Broe i klientmappen kræver ikke blot skarpt juridisk arbejde, men ligeledes professionel håndtering af pressen. Resultaterne taler for sig selv, Michael Juul Eriksen er både de kendtes advokat og en af advokatbranchens store stjerner.

Om at få fat i de medieeksponerede sager

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan mange kendte profiler og store medieeksponerede sager ender på Michael Juul Eriksens bord. Det har ikke været et bevidst valg, at han ville have denne type sager. Michael Juul Eriksen beskriver det selv som en tilfældighed, at de kendte klienter kommer til ham. ”Jeg har bygget mit image op fra bunden. Der er intet, som er kommet gratis til mig. Det startede med én sag, og er så bygget videre ud fra de resultater, der er præsteret.”

Resultaterne er prangende, og der mangler ikke sager at tage fat på. Dette på trods af, at Michael Juul Eriksen aldrig får sager fra retten. Han er nemlig ikke vindiceret, hvorfor sagerne kun kommer ind, hvis folk kontakter ham. Både i sagen med Bendtners spritkørsel og Leon Andreasens voldssigtelse, tog folkene bag sportsudøverne fat i Michael Juul Eriksen på grund af de resultater, som han tidligere har leveret.

Anderledes var det dog med klienten Susan K. Hun sad i arresten i Aarhus, hvor andre af Michael Juul Eriksens klienter også sad. Derigennem fik Susan K fortalt: ”Vælg ham”. Reality-stjernen valgte stjerneadvokaten, hvilket hun ikke siden kan have fortrudt.

”Vælger ikke bevist de kendte profiler, de vælger mig.”

Michael Juul Eriksen mener ikke, at det gør nogen forskel, om klienterne er kendte eller ej, men det tilføjer nogle ekstra aspekter til sagen.

Om håndtering af medierne

Der følger meget presseomtale med nogle af de sager, som Michael Juul Eriksen fører. Dette er advokaten efterhånden vant til at håndtere. Han fortæller om, hvordan han i Camilla Broe–sagen skulle forholde sig til journalister hver dag.

I forbindelse med den nuværende hacker-sag, hvor klienten hackede sig ind i registret for de danske CPR-numre, er der blevet ringet fra USA, hvor de amerikanske medier er interesserede.

Michael Juul Eriksen beskriver, hvordan der er stor forskel på, hvorvidt klienten er kendt på forhånd eller om vedkommende bliver det under retssagen. Når det drejer sig om en i forvejen kendt klient, er der under sagen mere fokus på de personlige aspekter end på de juridiske.

”Pressen er interesseret i klientens personlighed, og vil gerne skrive kulørte historier. Man skal som advokat overveje, om de ting man gør, kan skade klientens image.”

Det er vigtigt, ifølge Michael Juul Eriksen, at tænke på klientens ve og vel i de situationer, hvor pressen er interesseret i sladder fremfor jura.

Om mediernes påvirkning af retssagen

Medieeksponering kan hæmme det juridisk arbejde. Michael Juul Eriksen nævner f.eks. Bendtner-sagen som eksempel. I denne sag var det vigtigt for klienten, at få den afsluttet hurtigst muligt. Da Michael Juul Eriksen accepterede sagen, vidste han, at allerede dagen derpå skulle han præsentere Bendtner i byretten. For at få det bedste juridiske resultat så advokaten helst ikke, at sagen skulle afsluttes inden for 24 timer. Michael Juul Eriksen ville også have kørt sagen videre til landsretten, som tidligere har udtalt, at der kan være en øvre grænse for bøderne, som pålægges ved spirituskørsel. Netop denne bødefastsættelse mener Michael Juul Eriksen kunne have været til diskussion i landsretten, men var klar over, at dette ikke var tilfældet i byretten.

Når det kommer til mediedækning, mener den ellers så pressevante advokat aldrig, at han har set lignende Bendtner-sagen, hvor Nicklas Bendtner i flere tilfælde blev hængt ud i diverse medier. På den baggrund havde han en stor interesse i at få lukket sagen hurtigt, men det har ifølge Michael Juul Eriksen nok kostet ham økonomisk.

”Jeg har aldrig set så megen pressefokus som i Bendtner-sagen”

Hvis den voldsomme medieeksponering af sagen havde fortsat, ville det have været dårligt for Bendtners fodboldklub. ”Det ville gå ud over sponsorer.” Siger Michael Juul Eriksen, som agerede på bedst mulig vis efter sin klients behov.

Med en offentlig figur som Bendtner som en del af sagen, var pressen mere fokuseret på ham som person en på selve sagen. Medierne er altid på udkig efter en god historie, og den kategori gik Bendtner-sagen under.

”Der er ikke den spindoktor i verden, som vil kunne vende den danske presse til noget positivt, når der er lagt det spor, som i Bendtners tilfælde.”

Anderledes forholdt det sig i Susan K-sagen. Modsat hvad der gælder for Nicklas Bendtner, vil pressen gerne holde sig gode venner med Susan K. En som hende lever af pressen, hvorfor hendes forhold til den er helt anderledes, og det samme er dens håndtering af en straffesag med hende som hovedperson.

Michael Juul Eriksen tænker tilbage på dengang, hvor han forsvarede den kendte rocker Jønke. Medierne var til at starte med imod Jønke, men sympatien vendte og det samme gjorde deres håndtering af sagen. Denne ændring havde ingen juridisk betydning for sagen, men for klienten under retssagen, er det mere komfortabelt, at medierne og befolkningen ikke er anklagemyndighedens cheerleader-gruppe.

Om pressen som juridisk virkemiddel

Det er klart, at forinden en advokat går ud og bruger pressen som virkemiddel i en sag, skal han have overblik over sagen. Pressen bider sig fast i småting, hvorfor det er vigtigt ikke at sige det forkerte, sige for meget eller for lidt. Michael Juul Eriksen har lært at håndtere pressen ved learning by doing, og det har været nødvendigt, da man på jurastudiet som bekendt ikke modtager undervisning i at få syv kameraer, spotlight og mikrofoner stukket i hovedet. Forsvarsadvokaten mener, at en god situationsfornemmelse er vigtig, når man står overfor en journalist.

”Der er meget psykologi i det – vil journalisten min klient det dårligt eller modsat?”

Selve det at optræde skal man, ifølge Michael Juul Eriksen, forberede sig på. Det går ikke at blive presset og nervøs, eftersom man er sin klients repræsentant udadtil. Første gang forsvarsadvokaten var live på tv, var han nervøs. I dag tænker han slet ikke over det.

Et godt råd er at sige tingene kort og præcist. Det skal være forståelig på kort tid. Hvis f.eks. TV2 skal kunne bruge det, så er det ofte til et kort indslag på 20 sekunder. Alt er selvfølgelig clearet med klienten, inden der gøres brug af pressen.

Michael Juul Eriksen har ikke et personligt behov for udtale sig til pressen, men er ikke tilbageholden for at gøre brug af den, såfremt det gavner klienten. I Camilla Broe-sagen blev pressen brugt ivrigt. Det var et virkemiddel til at lægge pres på myndighederne, da den almindelige borgers sympati betyder noget. Det pres som der blev lagt af Michael Juul Eriksen og befolkningen endte med, at der blev stilles spørgsmål til ministeren, som ellers ikke var sket. Det er et glimrende eksempel på, hvornår pressen er et virkemiddel for Michael Juul Eriksen i hans advokathverv.

Om at være forsvarer i de ømtålige sager

Michael Juul Eriksen modtager ofte udefrakommende henvendelser af enten positiv eller negativ karakter. Det sker oftest i forbindelse med de ømtålelige sager, så som sexdrab-sagen. De fleste kender systemet og ved, at der er forskel på en klient og dennes advokat. Det er desværre bare ikke alle der gør det. Michael Juul Eriksen fortæller, at han ofte kan blive identificeret med sin klient, hvilket godt kan være trættende.

”Jeg sagde til en journalist: Du ville nok også være træt af at jeg kaldte dig pædofil-journalist, fordi du havde skrevet en artikel om en pædofil.”

Michael Juul Eriksen har for længe besluttet, at han ikke besvarer nogen af den type henvendelser, hvad enten de er positivt eller negativt ladet.

Ikke kun elektronisk, gennem e-mails, mærker forsvarsadvokaten, at udefrakommende identificerer ham med klienten. Han har prøvet at blive nærmest truet ud af retten af pårørende i en drabssag.

Michael Juul Eriksen forsvarer som udgangspunkt alle – rockere, mordere, økonomisk kriminelle, voldsudøvere mv. – men han har dog en grænse.

”Jeg gider ikke bruge mine evner på en pædofil.”

Michael Juul Eriksen tager nemlig ikke sager, hvor børn er blevet forurettet. Heller ikke sædelighedssager beskæftiger Michael Juul Eriksen sig med. Det er et valg han tog for lang tid siden, og et valg han står ved. Forsvarsadvokaten er klar over, at det for nogen måske kan lyde underligt, men for ham er der er stor forskel. Når han forsvarer sin klient, lever han sig ind i klientens situation, og det hverken kan eller vil ham med den type sager.

Om at være Michael Juul Eriksen

Det fedeste for Michael Juul Eriksen ved jobbet som forsvarsadvokat er at gøre en forskel. Ville han tjene mange penge, var det ikke strafferettens vej, han skulle have valgt. Forsvarsadvokaten nyder dog at kunne gøre en forskel i sine klienters liv med sine imponerende juridiske evner.

Om man ser Michael Juul Eriksen næste gang i retten, på tv, i avisen eller i arresten på klientbesøg er uvist, men én ting er sikkert: han går ind til alting med ildhu og medbringer sig en juridisk værktøjskasse, vi andre blot må betragte og beundre.