Politisk El Clásico

Den 1. oktober 2017 gik over to en kvart million mennesker på gaden for at afgive deres stemme på spørgsmålet: ”Ønsker du, at Catalonien bliver en selvstændig stat i form af en republik”. Siden da har debatten været særdeles hed mellem den spanske autonome provins, der med Carles Puigdemont i spidsen proklamerer, at selvstændigheden er ”folkets vilje” og den spanske regering, der fastholder, at afstemningen og resultatet er forfatningsstridigt.

Fakta:

Catalonien er en af 17 selvstyrende stater i Spanien, med eget parlament, regering og regionspræsident og er lokaliseret i det nordøstlige Spanien ved grænsen til Frankrig. Catalonien har en befolkning på 7,5 millioner ud af en samlet spansk befolkning på 50 millioner og har Barcelona som hovedby. Catalonierne taler ikke rent spansk men nærmere Catalansk, der er tættere på den romanske sprogstamme end den spanske.

Cataloniens ønske om selvstændighed er omdrejningspunktet for den politiske krise, som Spanien, i øjeblikket, befinder sig i. Efter selvstændighedsafstemningen d. 1. oktober 2017 kom flere end 800 til skade, da de kom i karambolage med politiet, der var sat ind af den spanske regering for at stoppe afstemningen. Ved folkeafstemningen stemte 90 procent ja til løsrivelse fra Spanien, dog var den samlede valgdeltagelse kun omkring 42 procent, svarende til cirka 2,23 millioner af den samlede catalanske befolkning.

Den catalanske regionspræsident, Carles Puigdemont, har talt til befolkningen og understreget, at han vil følge folkets vilje, så Catalonien kan blive en uafhængig nation. Fremgangsmåden for dette vil være gennem dialog med den spanske regering og vil forfølge selvstændighed for den catalanske befolkning. I forbindelse med dette har han underskrevet en selvstændighedserklæring for Catalonien, dog har underskriften af denne ingen juridisk binding for løsrivelsen, da det ikke er lig med, at Catalonien officielt har løsrevet sig.

I talen nævner Carles Puigdemont, at han sammen med det catalanske parlament midlertidigt har suspenderet løsrivelsesprocessen for at diskutere et uafhængigt Catalonien med den spanske regering. Dette skyldes, at den spanske regering har afvist at forhandle med den catalanske lokalregering, såfremt selvstændighedsplanen stadig er i spil. Denne anses stadigvæk for forfatningsstridig. Til trods for, at løsrivelsesprocessen er suspenderet, er der intet, der indtil videre tyder på, at den spanske regering i Madrid er interesseret i et selvstændigt Catalonien.

På den anden side af konflikten står den spanske regeringsmagt med præsident Mariano Rajoy nemlig som spydspids. Udspillet fra Madrid er et absolut nej til løsrivelsen af Catalonien, der vil gøre alt, hvad der er muligt inden for lovens rammer for at bevare den nationale enhed.

Mariano Rajoys udtalelser og ønske om, at Spanien skal forblive en enhed har mødt støtte fra hundredetusinder af indbyggere i Catalonien – disse gik alle på gaden i demonstration og protesterede til fordel for et samlet Spanien. Borgerne er loyale overfor Spanien og stemmer for at forblive tilknyttet.

Massedemonstrationerne er efterfølgende blevet kaldt ”det store tavse flertals” modreaktion og står i perfekt kontrast til den særdeles lave deltagerprocent ved uafhængighedsafstemningen d. 1. oktober.

Udfordringer/forfatningsstridighed:

Det helt store spørgsmål i denne ophedede politiske debat har hele tiden været – kan Catalonien rent juridisk kræve selvstændighed?

Den spanske forfatning understreger sort på hvidt, at Spanien er udeleligt.

Dog er det ikke kun den spanske forfatning, der kan give Catalonien mulighed for at løsrive sig, men også folkeretten, der regulerer forholdet mellem stater, har mulighed for at give den catalanske befolkning selvstændighed.

Ifølge Frederik Harhoff, der er professor i Folkeret ved Syddansk Universitet giver Folkeretten adgang til selvstændighed for oversøiske kolonier. Dette kan muligvis anvendes analogt for en befolkningsgruppe inden for en stats territorium, såfremt dette folk har en særlig kulturel, etnisk eller religiøs status og samtidigt har været udsat for længerevarende overgreb fra statens side.

Han vurderer i denne sammenhæng, at Catalonien vil få svært ved at passe ind under overstående kriterier, hvorfor Folkeretten formentlig ikke kan bruges som argument for at kræve løsrivelse fra moderstaten.

Det skyldes samtidigt, at »Folkeretten er først og fremmest til for at varetage staternes interesser, og de har en naturlig og legitim interesse i at bevare deres territorium intakt«, forklarer Frederik Harhoff.

Som en helt tredje mulighed, kan Catalonien forsøge at udråbe sig selv som uafhængige, men om dette vil blive respekteret af den spanske regering er tvivlsomt.

Netop denne tredje mulighed blev forsøgt påberåbt den 16. oktober, da Cataloniens parlament officielt erklærede, at de ville være uafhængige af Spanien.

Dette udspil blev dog meget hurtigt modsvaret og affejet, da det spanske senat besluttede at aktivere paragraf 155 i den spanske forfatning, der giver regeringen i Spanien lov til at tage de nødvendige skridt for at tvinge en lokalregering som Catalonien til at respektere sine forpligtelser eller for at beskytte almenvellets interesser. Dette medførte ultimativt, at den spanske regering kunne inddrage selvstyret i Catalonien.

Aktiveringen af paragraf 155 sker også som følge af, at den spanske Højesteret erklærede folkeafstemningen den 1. oktober for forfatningsstridig og leder til, at der er blevet udskrevet valg i den catalanske region, der skal afholdes den 21. december.

Senest har den spanske statsanklager udstedt en europæisk arrestordre på den tidligere Catalanske præsident Puigdemont og fire catalanske ministre – denne arrestordre sker efter, at Puigdemont og flere ministre udeblev fra deres afhøringer i Madrid efter at være blandt andet anklaget for at opfordre til oprør.

Puigdemont og ministrene er flygtet til Belgien, men da Belgien er et EU land, er de forpligtede til indenfor to måneder at udlevere Puigdemont, hvis en europæisk arrestordre bliver udstedt.

Den politiske konflikts indflydelse på EU:

EU-præsident Donald Tusk har opfordret Catalonien til at respektere den spanske forfatning. Samtidigt talte han direkte til den catalanske leder og bad ham undlade at træffe en beslutning, der vil gøre en dialog umulig.

Et uafhængigt Catalonien vil føre til konsekvenser, som hele Europa vil kunne mærke. Han udtrykte samtidig, at forskellighed ikke behøver og ikke burde splitte en befolkning ad.

Donald Tusk opfordrede i stedet den catalanske leder samt befolkningen til at lede efter det, der forener den samlede spanske befolkning og ikke efter, hvad der splitter den ad.

Særligt er den politiske konflikt blevet et større EU-anliggende efter Puigdemont, og hans følge af ministre er udeblevet fra retsmødet i Madrid og har taget ophold i Belgien.

Perspektivering:

Catalonien kan måske løsrive sig, ligesom andre lande har gjort det gennem tiden. Her tænkes der særligt på Estland, Letland og Kosovo. Sidstnævnte, der i 2008 udråbte sig som et selvstændigt land. Catalonien kan efter omstændighederne efterligne Kosovo, men efter regeringens seneste udspil og aktiveringen af paragraf 155, ser fremtiden som et selvstændigt styre sort ud for det catalanske folk.

Afrunding:
Situationen i Catalonien spiller stadig for fuld udblæsning, og der er stadig ingen klare retningslinjer for, hvilken retning, konflikten vil tage, og hvordan befolkningen vil respondere til den nye fremtid, som regionen går i møde. En ting er sikkert; den spanske stat ønsker ikke, at Catalonien skal være et selvstændigt styre, og med en mulig arrestordre hængende over sig, kan Puigdemont ikke føre valgkamp i Spanien og derfor ikke stå i spidsen for det catalanske se