KARRIEREVALG – Interview med advokaterne Rasmus Blaabjerg og Ole Hasselgaard

Coronatiden har givet os mulighed for at reflektere over, hvad der giver vores hverdag mening. Tid til at reflektere over, hvor vi er og hvor vi er på vej hen.

For hvert semester der går, nærmer vi os et sted på vores vej, hvor vi skal træffe et vigtigt valg – karrierevalget. Et valg, der i højere grad er med til at definere vores fremtid. Når man som håbefuld jurastuderende starter, har man måske en idé om, hvor man gerne vil ende. Men karrierevejen er lang og snørklet, og man ender derfor nødvendigvis ikke altid der, hvor man først tænkte, at man ville ende.

Nogle jurastuderende har valgt at læse jura, fordi de ved, hvad de vil. Samtidig har andre har valgt at læse jura, fordi de netop ikke ved, hvad de vil. Jurastudiet medfører et utal af muligheder – men så mange muligheder kan også føles overvældende. Hver gang vi vælger noget, fravælger vi noget andet, og dermed fødes let angsten for, om vi nu også har valgt rigtigt.

Det handler først og fremmest om at lytte til sig selv. Men det kan bestemt også være gavnligt at lytte til andre. Derfor har jeg allieret mig med to advokater fra Nielsen Nørager – hhv. Rasmus Blaabjerg og Ole Hasselgaard. Begge med mange forskellige og spændende jobs bag sig.

Rasmus Blaabjerg er i dag advokat hos Nielsen Nørager, hvor han blandt andet yder rådgivning inden for offentligret, særligt i forhold til forvaltningsretlige og kommunalretlige problemstillinger. Herudover har Rasmus Blaabjerg et indgående kendskab til databeskyttelsesret, straffesagsbehandling og politiklagesager. Han yder endvidere rådgivning inden for erstatningsret. Han har en lang og spændende karriere bag sig, herunder flere chefstillinger i bl.a. Justitsministeriets departement og hos politiet. Rasmus Blaabjerg har desuden været konstitueret landsdommer, ekstern lektor i forvaltningsret og sekretariatschef i Erstatningsnævnet.

Ole Hasselgaard er også advokat hos Nielsen Nørager, hvor han navnlig yder rådgivning inden for offentligret og har et indgående kendskab til både offentligretlige emner og til arbejdet i den offentlige forvaltning. Ole Hasselgaard har også en lang og spændende karriere bag sig, hvor han bl.a. har varetaget flere centrale stillinger i Justitsministeriet, herunder stillingen som chef for Justitsministeriets Lovafdeling. Han har desuden været Rigsadvokat fra 2012-2018 og dermed været leder af Anklagemyndigheden. Ole Hasselgaard har endvidere i en årrække været forligsmand i Forligsinstitutionen og videre været bl.a. censor på universiteterne.

Læs med og få et indblik i hverdagen hos Nielsen Nørager, samt hvilken karrierevej Rasmus og Ole er gået for at nå, hvor de er i dag, og hvilke overvejelser de har gjort sig omkring de forskellige karrierevalg, de har foretaget gennem deres karrierer.

Rigtig god læselyst!

1. Hvorfor valgte du i sin tid at læse jura og hvad drømte du om “at blive” under studiet?

Rasmus: Jeg havde mange forskellige drømme og forestillinger om uddannelse og fremtid, inden jeg endte med at vælge juraen. Ud over jurist havde jeg også overvejelser om at blive journalist, læge eller marinebiolog. Alt sammen meget spændende uddannelser, tænkte jeg, og det var i realiteten nok lidt tilfældighederne, der gjorde, at det lige netop blev juraen. Efter at være begyndt på jura fandt jeg hurtigt interesse for især offentligret og strafferet, og jeg forestillede mig, at det kunne være rigtig spændende at være enten advokat inden for offentligret og miljøret eller at være anklager. Det var nok især tanken at møde som anklager i spektakulære og betydningsfulde straffesager, som på det tidspunkt virkede tillokkende.

Ole: Da jeg stod dengang som ca. 20-årig og skulle vælge uddannelse, var jeg sikker på, at den skulle have noget at gøre med, hvordan samfundet og vi mennesker i samfundet får det hele til at fungere. Mit valg stod mellem jura, statskundskab og journalistik, og når det endte med at blive jura, var det nok, fordi jeg syntes, at det var det mest brede – forstået sådan at juraen jo berører alle dele af samfundet og vi menneskers liv.

2. Hvilke overvejelser gjorde du dig om de forskellige karriereveje mens du læste? 

Rasmus: Jeg tror, at jeg under studiet følte mig ret sikker på, hvad det var, jeg gerne ville med min uddannelse – nok også mere sikker end jeg havde noget som helst belæg for at være på det tidspunkt – men at jeg samtidig trods alt havde øje for ikke at vælge alt for snævre kursusfag mv. Selv om man måske har en specifik interesse, er det jo sundt og godt – og nogle gange endda klogt – også at vide noget om noget andet.

Ole: Jeg gjorde mig egentlig ikke voldsomt mange overvejelser om karriereveje, mens jeg læste. Og jeg havde ikke nogen entydig idé om f.eks. at blive specialist inden for det ene eller det andet retsområde. Så i modsætning til en del andre, som måske kunne have et mere fast ønske om, hvad de gerne ville efter studiet, havde jeg ikke lagt mig fast på nogen foretrukken plan.

3. Hvilken karrierevej er du gået for at nå, hvor du er i dag? 

Rasmus: Inden jeg blev advokat hos Nielsen Nørager, arbejdede jeg som embedsmand i forskellige stillinger inden for Justitsministeriets område i en årrække. Mit første job var som fuldmægtig i det, der dengang hed Civilretsdirektoratet, og derefter blev jeg ansat i ministeriets departement. Og jeg blev hængende i Justitsministeriets system i flere år derefter. Fordi det simpelthen var et virkelig godt, spændende og afvekslende arbejde med en masse søde og dygtige kollegaer. Inden for Justitsministeriets område nåede jeg bl.a. at arbejde som souschef i departementet, chef for Erstatningsnævnets sekretariat, advokaturchef i Østjyllands Politi, og jeg var som kontorchef med til at starte Den Uafhængige Politiklagemyndighed op som en ny statslig myndighed i 2012. Jeg nåede også forbi Vestre Landsret som konstitueret landsdommer, hvilket også var en rigtig spændende og lærerig oplevelse.

Ole: Jeg blev ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet efter studiet, og selv om jeg som sagt ikke havde lagt nogle faste planer for det videre forløb, endte det faktisk med, at jeg arbejdede i Justitsministeriet som embedsmand i ca. 17-18 år – først som fuldmægtig og senere som kontorchef og afdelingschef. Undervejs havde jeg et par afstikkere til domstolene som dommerfuldmægtig og konstitueret landsdommer. Herefter blev jeg rigsadvokat – det vil sige leder af anklagemyndigheden – og det var jeg i ca. 6 år, hvorefter jeg forrige år blev advokat hos Nielsen Nørager .

4. Hvorfor valgte du lige netop Nielsen & Nørager? 

Rasmus: Efter flere år som offentligt ansat i mange forskellige og spændende stillinger nåede jeg i foråret 2017 frem til, at jeg havde brug for nye faglige og personlige udfordringer og oplevelser. Og jeg besluttede i den forbindelse, at jeg gerne ville være advokat inden for især offentligret, som jeg jo har beskæftiget mig med igennem mange år. Og her har Nielsen Nørager en rigtig stærk profil og et flot renommé. Samtidig har advokatkontoret – som et mellemstort kontor – en tilpas størrelse, hvor alle kender hinanden rigtig godt også på tværs af fagområder, og det er et sted, hvor både den høje faglighed og etik har højeste prioritet. Begge dele var vigtige for mig. Og så er det også et kontor, hvor man sætter pris på alsidighed og engagement også i sammenhænge uden for det juridiske område. Det synes jeg er rigtigt og sympatisk.

Og jeg har bestemt ikke fortrudt. Jeg er en del af et virkeligt kompetent og godt hold, hvor vi hver dag har et super godt og berigende samarbejde med hinanden, og hvor vi får lov at hjælpe mange rigtig mange interessante og forskellige klienter – offentlige myndigheder, virksomheder, faglige organisationer mv. inden for mange forskellige sagsområder bl.a. inden for offentligret, databeskyttelsesret og meget andet.

Ole: Jeg havde hørt rigtigt godt om Nielsen Nørager, og for mig betyder det meget, at det er et sted med høj faglighed og stor integritet. Og så er der højt til loftet, sådan at vi, som er herinde, kan være meget forskellige, og jeg oplever en stor respekt netop for denne forskellighed og mangfoldighed.

5. Hvordan forløber en typisk arbejdsdag for dig? 

Rasmus: Dagene er meget forskellige og afvekslende, og det er ikke altid muligt at forudse, hvad dagen vil bringe. Nogle dage skal der måske udarbejdes et større juridisk notat om komplekse problemstillinger, som skal danne grundlag for, at en myndighed eller en faglig organisation kan træffe vigtige beslutninger. Andre dage holder jeg møder med klienter, eller jeg møder som advokat i by- eller landsretten i sager om konkrete offentligretlige problemstillinger –  det kan f.eks. være som advokat for en myndighed, som sagsøges af en privat borger eller virksomhed – eller jeg møder i voldgiftretten i en klagesag vedrørende en konkret tvist. Der kan f.eks. også være tale om akut juridisk bistand til en myndighed, organisation eller virksomhed, som har været udsat for et datasikkerhedsbrud, og hvor vi skal bistå i forbindelse med anmeldelse af sikkerhedsbruddet til Datatilsynet. Jeg har også ofte sager, hvor jeg som advokat bistår politibetjente, der er blevet indklaget for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvor jeg som nævnt tidligere var kontorchef. Det har jo givet mig en vis indsigt i behandlingen af disse særlige sager. Derudover underviser vi løbende på en række kurser for bl.a. jurister i det offentlige og advokater mv. i bl.a. offentligret og databeskyttelsesret.

Ole: Det kan være meget forskelligt. Nogle dage er domineret af at arbejde med større juridiske analyser eller udarbejdelse af større processkrifter. Andre gange kan det være mere præget af her og nu-opgaver, hvor en klient står og skal have et hurtigt svar eller råd om det ene eller det andet. Vi arbejder meget som et hold herinde, sådan at stort set alle sager og spørgsmål bliver drøftet på tværs med andre i huset i en fælles proces. Herudover er der selvfølgelig møder med blandt andre klienter, og vi prioriterer også at bruge en del tid på at undervise i forskellige sammenhænge. Det holder én selv fagligt ajour og skaber gode kontakter.

6. Hvad driver dig i dit daglige arbejde? 

Rasmus: Det er en stor tilfredsstillelse at give en klient, der har vist dig den tillid, det er at bede dig om hjælp, en rigtig god og kvalificeret bistand og hjælpe den pågældende til det bedst mulige resultat i det konkrete tilfælde. Det gælder, hvad enten klienten er en offentlig myndighed, en faglig organisation, virksomhed eller en politibetjent. Og når klienten så senere vender tilbage og beder dig om hjælp, næste gang klienten har behov for det, så bliver man glad og stolt.

Ole:Uanset hvor jeg har været i mit arbejdsliv, har det på det faglige plan altid drevet mig som jurist at kunne få lov til at yde mit lille bidrag til at få retssamfundet til at fungere. Jura handler jo i sidste ende om, at vi har nogle fælles regler, der skal få samfundet og samvirket mellem os alle i samfundet til at fungere. I sidste ende er det, hvad der driver mig.

7. Sidst, men ikke mindst, hvad er dit bedste råd til jurastuderende når de skal vælge karriereveje? 

Rasmus: Mit bedste råd er, at man bør have et åbent sind over for fremtiden og fremtidige muligheder. Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke indsnævrer sine muligheder eller sit perspektiv for tidligt, for der findes mange spændende karriereveje, og det er sjældent, at det kun er den ene vej, der er den rigtige. Selvom det måske kan føles sådan af og til.

Ole:Mit råd vil nok være, at man ikke skal have alt for faste karriereplaner mange år frem i tiden. Og i hvert fald skal man være klar til hele tiden at lave sine planer om. Så det handler efter min mening om i høj grad at leve i nutiden og være optaget af forhåbentlig at kunne få et job, som man vil være glad for i dag. Og hvad fremtiden så på lidt længere sigt vil bringe rent karrieremæssigt, ja det kan kun fremtiden vise. Og helt ærligt tror jeg også, at det vil være de færreste, der f.eks. som 25-årig og eller 27-årig vil kunne gøre op med sig selv, hvor man gerne arbejdsmæssigt vil befinde sig om 10 eller 20 år.

Rasmus Blaabjerg – CV

Advokatbestalling og uddannelse

• 2019                 Møderet for landsret
• 2017                 Advokat

Erhvervserfaring

• 2016 – 2017      Den Uafhængige Politiklagemyndighed, kontorchef
• 2015 – 2016      Vestre Landsret, konstitueret landsdommer
• 2012 – 2015      Den Uafhængige Politiklagemyndighed, kontorchef
• 2009 – 2011       Ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet
• 2008 – 2012       Ledelsessekretariatet i Østjyllands Politi, sekretariatschef (advokaturchef)
• 2007 – 2008       Justitsministeriets departement, chefkonsulent
• 2005 – 2007       Erstatningsnævnet, sekretariatschef
• 2001 – 2005       Justitsministeriets departement, fuldmægtig
• 1998 – 2001       Civilretsdirektoratet i Justitsministeriet, fuldmægtig

Ole Hasselgaard – CV

Advokatbestalling og uddannelse

• 1998                   Advokat

Erhvervserfaring

• 2013 – 2018        Forligsmand
•  2012 – 2018       Rigsadvokat
• 2010 – 2012        Afdelingschef i Justitsministeriet, Lovafdelingen
• 2008 – 2010        Afdelingschef i Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen
• 2007 – 2008        Lovråd i Justitsministeriet
• 2006 – 2007        Kontorchef i Justitsministeriet
• 2005 – 2006        Konstitueret landsdommer ved Østre Landsret
• 2001 – 2005        Kontorchef i Justitsministeriet
• 1998 – 2001        Fuldmægtig i Justitsministeriet
• 1997 – 1998        Dommerfuldmægtig ved Retten i Roskilde
• 1994 – 1996        Fuldmægtig i Justitsministeriet
• 1993 – 1994        Fuldmægtig i Flygtningenævnets sekretariat