Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

M&A Case Competition

13 august, kl. 08:00 - 17 august, kl. 20:00

Begivenhed Navigation

Forsidebanner

DU FÅR FAGLIGT INDHOLD PÅ HØJT NIVEAU OG ET SOCIALT PROGRAM

Vi har sammensat et intensivt program for at give dig et realistisk billede af et rigtigt M&A-forløb. Forløbet varer fra mandag til fredag i uge 33 og inkluderer blandt andet:

  • to hele dages undervisning (mandag-tirsdag) med oplægsholdere fra Kromann Reumert og eksterne oplægsholdere, herunder inden for Corporate Finance og en in house M&A-advokat
  • en 24-timers case (onsdag-torsdag) med vejledning
  • en finaledag (fredag) med præsentation af case-løsninger
  • kåring af vinderholdet og en afsluttende closing dinner.

Undervisningen vil omfatte alle dele af M&A-forløbet og klæde dig på til løsning af casen. Deltagelse forudsætter derfor ikke forudgående kendskab til M&A, men blot en interesse for M&A samt et ønske om at lære noget nyt og bidrage aktivt.

Det er vigtigt for os, at du ikke alene får et fagligt udbytte af forløbet. Programmet vil derfor indeholde flere sociale arrangementer og rig mulighed for at netværke og lære de andre deltagere samt fuldmægtige, erfarne advokater og partnere fra Kromann Reumert at kende.

Nærmere information om ugens forløb vil blive givet til de udvalgte deltagere inden start. Du skal dog forvente et heldagsprogram alle hverdage i uge 33, og din deltagelse forudsætter derfor, at du kan deltage i det fulde program.

Dommerpanelet består af nogle af branchens allerdygtigste M&A-advokater og vil inkludere både partnere og erfarne advokater fra Kromann Reumert.

HVOR OG HVORNÅR?

M&A Case Competition afholdes i samarbejde med Juridisk Diskussionsklub i uge 33 (13.-17. august 2018) på Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.

HVEM KAN DELTAGE?

M&A Case Competition er for dig, der er jurastuderende på Københavns Universitet og har gennemført minimum andet år af dit studie, dvs. bachelorstuderende, som påbegynder minimum femte semester efter sommerferien, samt kandidatstuderende.

Ansøgning om en plads i M&A Case Competition sker individuelt.

HVAD LÆGGER VI VÆGT PÅ?

Når vi udvælger deltagerne, lægger vi vægt på dine faglige kompetencer, din motivation for at deltage i M&A Case Competition og dine personlige interesser og eventuel relevant erfaring med M&A.

ANSØGNING

Kunne du tænke dig at få en praktisk vinkel på studiets teori, en større indsigt i M&A-processen og lære fra nogle af branchens dygtigste? Så tøv ikke med at sende os en kort motiveret ansøgning samt CV, karakterer og eventuelle øvrige bilag senest den 10. juni 2018.

Vi udvælger 24 deltagere til forløbet, og ansøgning sker individuelt. Casen løses i seks hold á fire deltagere. Da vi ønsker, at forløbet skal afspejle et realistisk M&A-forløb, hvor blandt andet evnen til at arbejde under tidspres, overskue en stor datamængde samt evnen til at samarbejde og bringe forskellige kompetencer i spil er vigtige, vil Kromann Reumert sætte holdene til selve case-løsningen. Vi kan derfor ikke efterkomme ønsker om særlige holdsammensætninger.

Vi åbner for ansøgninger den 11. maj 2018: Ansøg her

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2018.

Du kan forvente at modtage svar den 18. juni 2018.

HURTIGE OM, HVAD DU FÅR UD AF AT DELTAGE I M&A CASE COMPETITION

  1. Du får faglig viden, som du ikke kan læse dig til i studiebøger eller opnå fra valgfag på universitetet.
  2. Du får en unik indsigt i M&A-specialet fra nogle af branchens skarpeste samt mulighed for at afprøve både teoretiske og praktiske værktøjer i forbindelse med casen
  3. Du får muligheden for at opbygge et fagligt netværk blandt andre studerende med interesse for M&A og partnere og ansatte i Kromann Reumert.

Deltagere i M&A Case Competition vil få udleveret et deltagerbevis og mulighed for at skrive deltagelse på CV’et. Derudover vil den bedste løsning på M&A-casen blive kåret på finaledagen, og deltagerne på vinderholdet vil få overrakt en præmie.

SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte HR-seniorrådgiver Charlotte Fricke på clf@kromannreumert.com, advokatfuldmægtig Susan Høj på suh@kromannreumert.com, eller Sofie Lilmose Bech og Julie Thrane Lundstedt fra JD på casecompetition@jdku.dk.

Detaljer

Start:
13 august, kl. 08:00
Slut:
17 august, kl. 20:00
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
https://www.kromannreumert.com/Karriere/MA-Case-Competition

Arrangører

JD
Kromann Reumert

Sted

Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
København Ø, 2100 Denmark
+ Google Map
Hjemmeside:
https://en.kromannreumert.com/